Sam Powell

– Vi elsker at skrive om forskellige kategorier

Bøfhus med kvalitet og service

Bøfhus med kvalitet og service

God kvalitet til rimelige priser på Bøfhuset Ferdinands

Ferdinands er en restaurant i Ringsted, der har det hele. Brunch, frokost, aftensmad – og temadage. De garanterer, at du kan finde noget på menukortet, du kan lide – og hvis du har mindre børn med, er der også noget for dem.

Restauranten kan byde på bøffer af god kvalitet (amerikansk kvæg), og kødet er bestemt ikke udvalgt efter noget tilfældigt princip. Du finder også berømte spareribs og forskellige burgere på menuen. De har ligeledes udvalgt deres vine og har naturligvis lokalbrygget øl. Hvis tænderne ikke løber i vand endnu, kan der nævnes lækker laksemoussé, snackkurv, en hovedret bestående af filet af dansk krogmodnet kødkvæg, dagens kartoffel, wokgrøntsager og hjemmelavet bearnaisesauce. Salatbar, diverse saucer, pasta, fisk og lækre desserter som chokolademoussekage kan også vælges. 

På udvalgte dage kan man smage en smørrebrødsbuffet a libitum, og de tilbyder også to typer af julemenu, hvis du vil holde din julefrokost langt væk fra stress og jag. Ligeledes kan du købe en nytårsmenu, som du både kan nyde i restauranten eller vælge at afhente. Den består af en forret, som er carpaccio, hovedretten tournedos af dansk mørbrad samt en fantastisk chokoladebar til at slutte af på samt champagne for 439 kr. Hvis du besøger Ferdinands om aftenen, kan du nyde fadøl, specialøl, de udvalgte vine mm. samt musik fra baren.  

Restauranten ligger i hyggelige lokaler i Nørregade midt i Ringsted, så du kan også gå rundt og se centrum, bl.a. den imponerende Sankt Bendtskirken.

Restauranten ligger tæt på motorvejen, og Ringsted har mere at byde på, hvis du før eller efter maden i Ferdinands vil besøge Ringsted Outlet eller centret Ringstedet. En shoppedag kunne fx starte hos Ferdinands med en søndagsbrunch til 119 kr. bestående af friskbagt brød, æg og bacon, pølser, frugt, laks, salater og pandekager. 

Ferdinands har formået at tiltale den brede skare og er et besøg værd grundet den gode kvalitet og service.