Deltag i 2. udgave af landets eneste catch & release kystkonkurrence med imponerende pengepræmier for 50.000 kr.

28.-30. oktober 2016 kan du deltage i anden udgave af Danmarks eneste catch & release havørredkonkurrence med pengepræmier for i alt 50.000 kr. Du kan fange en kæmpe havørred, sætte den ud i fjorden igen og tage 25.000 kr. i førstepræmie hjem i stedet!

At projektet har nået denne størrelse skyldes en lang række private aktører.
Klik her for at se listen.

Det hele løber af stablen d. 28.-30. oktober med Orø i centrum og der må fiskes i hele fjordlandet – dvs. både Roskilde Fjord og Isefjorden. Deraf navnet ”Orø Fjordlandet Open” – og så er det ikke længere nødvendigt at tage en fisk med til indvejning – den skal blot fanges og fotograferes.

Efter at Holbæk Kommune er gået med i Fishing Zealand har arrangørerne af Orø Isefjorden Open involveret Fishing Zealand, som nu er med til at videreudvikle konkurrencen. Den har derfor ændret navn til Orø Fjordlandet Open, og arrangørerne har ændret konkurrencens vilkår og gjort det til en C&R konkurrence, så det nu er muligt at genudsætte sin fangst samtidig med, at den registreres med målebånd og foto og tilmeldes i konkurrencen. Og så er der 25.000 kr. i kontant præmie til den længste fisk!

Weekenden byder udover fiskekonkurrencen også på to andre konkurrencer, nemlig en foto- og en videokonkurrence, hvor alle kan deltage. Så tag et fedt foto i løbet af weekenden eller gå straks i gang med at producere en fed fiskefilm fra fjorden – så vinder du måske en af præmierne på 2.500 kr. – læs mere om fotokonkurrencen og videokonkurrencen her.

Konkurrencen har base på hyggelige og idylliske Orø, og deltagerne samles fredag aften på den stemningsfulde Orø Kro for at afhente måleredskabet, der skal anvendes i konkurrencen. Denne aften vil arrangørerne ligeledes gennemgå og skitsere reglerne for konkurrencen, og FZ fiskeguide Lars Juel Hansen holder et oplæg om efterårsfiskeri i fjorden. Se hele weekendens udførlige program her.

Selve fiskekonkurrencen starter lørdag morgen kl. 00.01 og slutter søndag kl. 16.00, hvorefter der kl. 17.00 er afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse på Orø Kro ved Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Zealand. Forventningerne til årets konkurrence er store. I forbindelse med den sidste konkurrence i marts viste området sig fra sin bedste side med mange havørreder på krogen. Arrangørerne har en stærk formodning om, at endnu flere fisk bliver fanget under denne konkurrence, da området har fisket fortrinligt i månederne op til – så skal du ikke med? Det kan ende med at blive dig, der løber med førstepræmien på 25.000 kr!

Læs mere om reglerne for konkurrencen her.

For information om tilmelding og pris, klik her.

Sponsorer • oktober 2016